HØJ KOLLISIONSSIKKERHED - Konstruktionen i Scanias komplette førerhusprogram klarer sig fremragende ved kollision takket være den indbyggede styrke, optimale placering af instrumentpanelet samt fordelingen af kollissionskræfterne. Den reducerer også markant risikoen for, at en personbil kommer ind under køretøjet i tilfælde af en kollision. De svenske sikkerhedskrav er blandt de strengeste i verden. Vores nye lastbilgeneration opfylder dem med bred margin, og den nye førerhuskonstruktion klarer sig fremragende ved en kollision.
GARDINAIRBAG - Scanias gardinairbags kan afværge en af de alvorligste følgeskader ved vælteulykker , hvor chauffører eller passagerer kommer til skade ved en kollision eller bliver klemt ihjel af deres eget køretøj. De kan både leveres i Scanias nye L-, P-, G-, R- og S-førerhuse samt i CrewCab-førerhuset.
ØJEBLIKKELIG BREMSEREAKTION - Scanias bremseklodser består af et unikt friktionsmateriale, som er optimeret til bremseskivens patentbeskyttede metallegering. Det sikrer maksimal levetid og stabil bremseevne. Forbedrede bremsekalibre kombineret med forbedret bremseaktivering samt forakslens fremskudte placering reducerer bremselængden markant på Scanias lastbiler.
SE DET FØR DET SKER - Et Scania-førerhus giver uhindret panoramaudsyn fremad og til siderne. Smallere A-stolper samt lavere sideruder og instrumentpanel bidrager til, at chaufføren får et bedre udsyn. Ved kørsel i mørke bidrager baggrundsbelysningen til at reducere reflektioner og andre forstyrrende elementer. Højt monterede fjernprojektører er integreret i solskærmen, mens ekstralygter omfatter tågelygter og fjernprojektører til kørsel i dårligt vejr. Forskellige typer kamerasystemer kan leveres for at opnå endnu bedre sikkerhed, udsyn og komfort.
UDVIKLET TIL AT SIKRE SIKKERHEDEN PÅ VEJENE
Mange generationers grundig forskning, udvikling og tests har vist, at Scanias lastbiler og busser er usædvanlig sikre. Det skyldes ikke mindst de mange innovative sikkerheds- og støttesystemer i hver enkelt Scania-lastbil.
![]()
DRIVER SUPPORT
Scanias Driver Support-system giver via instrumentpanelet chaufføren øjeblikkelig feedback om, hvordan opbremsninger, accelerationer og gearskift påvirker brændstofforbruget og køresikkerheden. |
![]()
ELEKTRONISK STABILITETSPROGRAM (ESP)
Scania ESP (elektronisk stabilitetsprogram) giver en stor forøgelse af køresikkerheden ved overvågning af nøgleparametre for stabilitet samt automatisk aktivering af relevante hjælpesystemer. Katastrofesituationer eller forkert hastighed kan nogle gange resultere i ustabilitet i lastbilen. Dette er specielt farligt på trækker/trailer-vogntog, hvor selv kortvarige tab af kontrol kan få katastrofale og meget kostbare konsekvenser. Scania ESP er udviklet til at fungere på våde eller glatte veje, hvor der ofte er risiko for under- eller overstyring, samt på tørre veje, hvor den største risiko er, at lastbilen vælter på grund af for høj fart eller forkert hældning i sving. |
![]()
Scania Cityrude
Den opvarmede Scania Cityrude er placeret lavt i passagerdøren og giver et forbedret udsyn til alt, hvad der sker på siden af køretøjet. Fås på P- og L-serien og giver fremragende direkte udsyn, reducerer risikoen for skader og ulykker samt øger effektiviteten ved kørsel under trange forhold uden at gå på kompromis med sikkerheden. |
![]()
360° HD-kamerasystem
Vores 360° HD-kamerasystem hjælper dig med at få et klart overblik over enhver situation. Med fire højtplacerede 720p HD-vidvinkelkameraer, der er koblet sammen for at dække fremad, bagud og til siderne på køretøjet, får du fuldt 360°-udsyn hele vejen rundt. |
![]()
Adaptive Cruise Control (ACC)
Chaufføren kan manuelt indstille den ønskede afstand til de forankørende ved kørsel med ACC-systemet. Lastbilen vil derefter selv holde den ønskede marchhastighed, indtil du indhenter et langsommere køretøj, hvorefter den selv bremser op for at tilpasse hastigheden og derefter holde den ønskede afstand til den forankørende. Når den langsommere trafik foran dig er væk, vil lastbilen selv accelerere til den programmerede marchhastighed igen. Det er indbegrebet af cruise control gjort både sikrere og lettere. |
![]()
Side Detection
Scania Side Detection forbedrer sikkerheden på alle typer veje takket være sensorer, der opdager forindringer i den blinde vinkel. I kritiske situationer vil en række LED-lys indvendigt på lastbilens A-stolpe tænde og advare chaufføren. Chaufføren vil dermed altid have opmærksomhed på omgivelserne. |
Sikkerhed over tid
Sikkerhed er altafgørende. Gennem historien har Scania konstant tilføjet nye egenskaber til sine køretøjer for at sikre chaufførens og de øvrige trafikanters sikkerhed. Nedenfor er nogle af de mange milepæle:
1961 - Slagtest af førerhuse (med skrappere krav end lovgivningen)
1968 - Servostyring
1984 - Blokeringsfri bremsesystem (ABS)
1995 - Airbag
1996 - Electronic Braking System (EBS) med skivebremser på alle hjul
2004 - Elektronisk Stabilitets Program (ESP)
2016 - Gardinairbag