Et skræddersyet eksempel
Denne tungtrækker er et godt eksempel på en optimal løsning. Den er skræddersyet specifikt til en kunde med 20 trækkere samt yderligere støttekøretøjer og følgebiler, der ønsker at investere i to nye, robuste og pålidelige tungtrækkere.
Motor og gearkasse Scanias 16-liters V8'ere med op til 730 hk er det naturlige valg til tungtrækkere. Scanias Opticruise-gearkasser med automatisk gearskiftesystem kan håndtere vogntogsvægte på op til 250 tons i standardudgave.
Chassistilpasning. Et optimeret chassis med et rack bag førerhuset til diesel- og AdBlue-tanke samt evt. montering af ekstra værktøjskasser og hydraulikolietank til blokvognens hydrauliksystem.
Drejeskammel og akseltryk. På grund af de høje vogntogsvægte anbefaler vi en drejeskammel til 3,5" kingpin monteret på en kraftig, forskydelig underramme. En 26-tons luftaffjedret tandembogie bagtil samt luftaffjedrede støtte- og foraksel med kapacitet på 9 tons akseltryk.
Kofanger og registerkobling. Når der er brug for en registerkobling til at skubbe med, er XT-kofangeren med underkøringsværn et rigtig godt valg. Den indbyggede styrke og robusthed i XT-serien vil passe godt til denne tungtrækker.
Serviceydelser. Ved at investere i et skræddersyet træningsprogram til sine chauffører kan vores kunder både reducere vedligeholdelses- og brændstofudgifterne. Det samme gælder for Scania Fleet Management-systemet, der giver vores kunder et værdifuldt indblik i deres driftsøkonomi, og hvad der kan gøres for at forbedre den.
Udvalget
Få styr på dine prioriteringer
Mens driftsforholdene i din virksomhed naturligt vil påvirke dine prioriteringer og valg, har transportbranchen nogle velkendte fokusområder til fælles.
Produktivitet
For nogle betyder det at køre med tungere læs, og for andre betyder det at nå en ekstra levering. Uanset hvordan du definerer produktivitet, kan vi skræddersy en løsning, der forbedrer din.
Oppetid
Ved at kombinere robuste kvalitetslastbiler med en række effektive værkstedsydelser kan vi tilbyde en samlet løsning, der sikrer og forbedrer din oppetid.
Partnerskab
Vi har gjort det til vores forretning at forstå din. Det er derfor, vi har udviklet en række finansierings- og forsikringsløsninger, der kan skræddersys til dine behov.