Bliv lastbilchauffør
Med et lastbilkørekort åbnes dørene til en lang række jobmuligheder og kørselsopgaver i transportbranchen. Du kan blandt andet blive godschauffør i Danmark og Europa, tankchauffør, flyttechauffør eller renovationschauffør, og vil du have endnu flere muligheder, kan du supplere dit lastbilkørekort med et ADR bevis, hængerkort og krancertifikat.
Hvordan arbejdsdagen for en lastbilchauffør ser ud afhænger af, hvilken type kørselsopgaver man beskæftiger sig med. Nogle chauffører arbejder på faste tider af døgnet, hvor andre kører ruter, der kan varer op til en uge ad gangen. Ens for de fleste job som lastbilchauffører er dog, at det er et selvstændigt arbejde, hvor man ofte vil opleve at få meget ansvar for egne kørselsopgaver og have løbende kontakt med kunder.
Efterspørgslen på lastbilchauffører i Danmark er stor – og efterspørgslen forventes kun at blive større de kommende år. Med et lastbilkørekort har du derfor gode muligheder for arbejde efter endt kursus.
Book dit kursus her
Adresse: Industribuen 19, 2635 Ishøj
Kursusnavn |
Startdato |
Slutdato |
Varighed |
Tilmelding |
Godstransport med lastbil |
26-04-2021 |
11-06-2021 |
30 dage |
|
Godstransport med lastbil |
09-08-2021 |
17-09-2021 |
30 dage |
|
Godstransport med lastbil |
27-09-2021 |
05-11-2021 |
30 dage |
|
Godstransport med lastbil |
08-11-2021 |
17-12-2021 |
30 dage |
Vi giver dig de bedste rammer
Hos Scania Driver Academy bliver du en del af et hold på maks. 16 kursister. Holdet følges ad i alle kursets seks uger, så du fra dag ét bliver en del af et netværk, der kan støtte og sparre med hinanden.
Vores lærerteam har solid erfaring som både lastbilchauffører og undervisere, og for at skabe de bedste forudsætninger for undervisningen er der tilknyttet et gennemgående lærerteam til hvert hold. Det er nemlig vigtigt for os at udøve tidssvarende, personlig undervisning, der støtter den enkelte og giver tid til læring.
Hos os foregår alt praktisk køreundervisning desuden i de nyeste Scania lastbilmodeller, således at du stifter bekendtskab med den nyeste teknologi og køreoplevelse.
Derudover er Scania Driver Academy i tæt kontakt med transportbranchen, og gennem vores store netværk kan vi hjælpe dig i retningen af relevante jobmuligheder efter endt kursus.
Hvad koster et lastbilkørekort?
Prisen på et lastbilkørekort afhænger af, om du er i job eller ledig, og om du har en videregående uddannelse.
Som ledig kan du tage et lastbilkørekort gratis hos Scania Driver Academy. Det er dit jobcenter eller a-kasse, der bevilliger (betaler) kørekortet til dig.
Der kan forekomme en egenbetaling til diverse gebyrer, men det afhænger af din aftale med jobcenteret eller a-kassen.
Kontakt dit jobcenter eller din a-kasse for mere info.
Er du i arbejde, og har du ikke en videregående uddannelse, koster et lastbilkørekort 3.780 kr. Din arbejdsgiver kan i kursusperioden søge om løntabsgodtgørelse på op til 881 kr. pr. dag samt tilskud fra kompetencefonde.
Er du i arbejde og har en videregående uddannelse, koster et lastbilkørekort 35.861,21 kr.
Ved erhvervelse af lastbilkørekort skal der beregnes et køreprøvegebyr på 600 kr. til Politiet, en lægeattest på omkring 600,00 kr. til egen læge og et EU-bevis på 140 kr. til Trafikstyrelsen.