Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Scanias køreskole

Fra en elevs perspektiv

Scanias køreskole – engagement og dedikation i højsædet

Scania Driver Academy har netop afsluttet et seks ugers grunduddannelsesforløb på den nyåbnede køreskole. Scania er godkendt til at udbyde AMU uddannelser inden for transport området, blandt andet EU efteruddannelse og grunduddannelse for godschauffører (kørekort til lastbil). Anders Larsen, der er tidligere pilot hos SAS, blev fritstillet under coronakrisen, og fik tilbuddet om lastbilkørekort igennem jobcenteret i lufthavnen. Han er stærkt optaget af transport og teknologi, og har altid været fascineret af store maskiner – og da han hurtigt fik tilbudt et job som lastbilchauffør, manglede han kun lastbilkørekortet. 

Anders Larsen kører i en Scania køreskolebil
”Det har været et seriøst og lærerigt kursus med erfarne og kompetente undervisere”, udtaler Anders

En positiv oplevelse

Grunduddannelsen har været en særdeles positiv oplevelse for Anders. ”Det har været et seriøst og lærerigt kursus med erfarne og kompetente undervisere”, siger han. Han fremhæver blandt andet de dygtige undervisere, der har fingeren på pulsen, er dedikerede og meget motiverede. Det smitter af i undervisningen og han siger at ”vi bliver holdt i ørerne af de kompetente undervisere – det er udfordrende og meget givende”. Anders er tidligere flyveinstruktør, og har således stort kendskab til formidling. Han taler ud fra erfaring, når han siger, at underviserne var i særklasse.

Scanias køreskole: Topklasse undervisning med udgangspunkt i transport-branchen

Fleksibilitet og gode forhold

Ud over underviserne fremhæver Anders fleksibiliteten og forholdene under grunduddannelsen. Kurset er fleksibelt, hvor de dygtige undervisere tager hensyn til individuelle behov. Derudover var der ikke en finger at sætte på forholdene. ”Materialet er nyt, bilerne er nye og der er kort afstand fra teori til praksis. Vi kan gå ned og rode i en lastbil efter undervisningen”, siger han.

Anders har allerede fået job som chauffør og skal køre autohjælp. ”Jeg mener, at chaufførjobbet passer mig godt. Der er en stor portion frihed i jobbet, og det giver mig mulighed for at tage i Zoologisk Have med min søn en onsdag formiddag”, tilføjer han med et smil på læben.

Anbefalelses-værdigt

"Scanias køreskole er for dig, der ønsker undervisning med udgangspunkt i transportbranchen - af undervisere i særklasse"

Anders Larsen

Køreskoleelev hos Scania Driver Academy

Scanias køreskole

Vil du også tage dit lastbilkørekort hos Scania Driver Academy? Så tilmeld dig her.

Tilmeld dig her