Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Dine oplysninger

Her kan du læse om vores retningslinjer for behandling af dine personoplysninger.

Regler om Scania Finans', filial af Scania Finans AB, Sverige, behandling af personlige oplysninger

Scania Finans, filial af Scania Finans AB, Sverige, efterfølgende betegnet som SFA, CVR-nummer 20273801, behandler i forbindelse med en aftale med kunden eller en anden fysisk person, i det efterfølgende kaldet den registrerede, personoplysninger som et led i denne aftale og omfattes derfor af forordningen om databeskyttelse (General Data Protection Regulation, GDPR). Datatilsynet fører tilsyn med SFAs behandling af personoplysninger. Med baggrund i dette har SFA udarbejdet regler for beskyttelse af personoplysninger. Disse regler supplerer de øvrige aftalevilkår, som SFA har indgået med kunder, og gælder for tjenester, som tilbydes af SFA.

SFA bestemmer formål og hjælpemidler til behandling af personoplysninger og er derfor dataansvarlig for personoplysninger, der kan henføres til den registrerede.

Personoplysninger omfatter alle oplysninger, der kan knyttes til en fysisk person.

Hvis behandlingen ikke foregår med støtte fra anden lovgivning, vil lovgrundlaget for SFAs behandling være baseret på nødvendigheden af at udføre en aftale med den registrerede. Andre årsager til behandlingen kan være andre lovgivningskrav. Hvis der ikke foreligger anden lovmæssig grund, vil behandlingen være baseret på frivilligt, udtrykkeligt og informeret samtykke fra den registrerede.

 

Formålet med behandlingen 

Formålet med SFAs behandling af personoplysninger er først og fremmest kunde- og aftaleadministration, for at SFA kan varetage sit hverv og indgå aftaler med den registrerede samt opfylde lovgivningskrav. SFA vil derudover kun behandle personoplysninger i den udstrækning, lovgivningen tillader det, eller hvis den registrerede har givet samtykke til en sådan behandling.

Udover ovenstående behandles personoplysninger blandt andet til følgende formål:

  • Grundlag for kreditvurdering
  • Markeds- og kundeanalyser
  • Markedsføring og salgsaktiviteter
  • Forretnings- og metodeudvikling, herunder udvikling af kreditvurderingsmodeller
  • Statistik og risikohåndtering, f.eks. i risikoberegningsmodeller, som anvendes til at overholde solvensregler

 

Oplysninger om behandling og indsigtsret

Informationer om SFAs behandling af personoplysninger og databeskyttelsesregler vil hovedsageligt være tilgængelige via internettet, men kan også modtages i papirform efter anmodning.

Den registrerede kan ved skriftlig og personligt underskrevet anmodning til SFA kræve indsigt i den registreredes personoplysninger, få information om, hvilke typer af oplysninger der behandles og nærmere information om SFAs behandling af oplysningerne. Se kontaktoplysninger nederst på siden.

 

Personoplysninger indhentet af SFA

De personoplysninger, der registreres, vil SFA hovedsageligt modtage direkte fra den registrerede. Ved indsamling af oplysninger fra tredjeparter (f.eks. fra kreditoplysningsbureauer) informeres den registrerede, medmindre indsamlingen er lovpligtig, hvis det ikke er muligt at informere, eller hvis omstændighederne gør det vanskeligt, eller det er sandsynligt, at den registrerede allerede er bekendt med indsamlingen af oplysninger.

Hvis SFA ønsker at indsamle oplysninger fra den registrerede, som ikke er nødvendige for at opfylde aftalen, skal SFA først informere den registrerede om, at det er frivilligt at give disse oplysninger, samt hvad oplysningerne vil blive brugt til (dvs. formålet med behandlingen).

 

Personoplysninger registreret af SFA

SFA vil ved aftalens indgåelse og under det løbende aftaleforhold registrere oplysninger om kunden og andre personer, som er knyttet til aftaleforholdet.

SFA vil også registrere oplysninger om personer, som SFA har afslået at indgå aftale med. Dette for at kunne informere den registrerede om afslaget samt for senere at kunne dokumentere forholdet, herunder at et afslag var sagligt begrundet.

Såkaldte særlige kategorier af personoplysninger registreres normalt ikke af SFA. Dette omfatter bl.a. etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, biometriske fakta eller oplysninger om helbred, seksualliv eller seksuel orientering. I tilfælde af at sådanne oplysninger registreres, er det altid med udtrykkeligt samtykke fra den registrerede.

Personoplysninger lagres hos SFA, så længe oplysningerne er nødvendige til det formål, som de indsamles til, samt i den periode der er fastsat i andre ordninger, såsom bogføringsloven, skattelovgivningen, direktiv om hvidvaskning af penge etc.

SFAs kunderegister og andre oplysninger, som SFA har om den registrerede, beskyttes af reglerne om bankhemmelighed. Personalet hos SFA, som har adgang til personoplysninger, har lovfæstet og aftalt tavshedspligt.

 

Offentliggørelse

SFA kan overføre til eller dele den registreredes data med udvalgte tredjeparter. Dette kan omfatte offentlige myndigheder og andre udenforstående, når det følger af lovbestemt oplysningspligt eller oplysningsret. Hvis lovgivningen tillader det, og SFAs tavshedspligt ifølge gældende lovgivning ikke hindrer det, kan personoplysninger blive videregivet til andre banker og finansselskaber, andre virksomheder inden for Scania- og Volkswagen-koncernen samt samarbejdspartnere for at blive brugt i forbindelse med de formål, som er angivet for behandlingen.

Når der udføres opgaver til eller fra udlandet, vil de tilhørende personoplysninger blive videregivet til den udenlandske bank og/eller dennes medarbejdere. Det er modtagerlandets lovgivning, der regulerer, på hvilken måde sådanne personoplysninger bliver udleveret til offentlige myndigheder eller kontrolorganer, f.eks. for at opretholde modtagerlandets skatte- og afgiftslovgivning og bekæmpe hvidvaskning og finansiering af terrorvirksomhed.

SFA skal træffe enhver rimelig juridisk, teknisk og organisatorisk foranstaltning for at sikre, at den registreredes data håndteres sikkert og med et passende beskyttelsesniveau ved overførelse til eller deling med sådanne udvalgte tredjeparter. Ved en sådan videregivelse har SFA aftale om, at den, som modtager personoplysninger fra SFA, skal overholde samme beskyttelsesniveau for behandling af personoplysningerne, som SFA skal overholde ifølge GDPR.

 

Kundeopfølgning og markedsføring

SFA vil kunne informere den registrerede om produkter inden for de produktkategorier, hvor der allerede er indgået aftale mellem den registrerede og SFA. SFAs produkter er opdelt i følgende kategorier:

  • Formidling af forsikringsprodukter
  • Leasing, lån og andre kreditter

Uden samtykke fra den registrerede vil SFA kunne anvende følgende neutrale oplysninger til kundeopfølgning og markedsføring: Den registreredes navn, kontaktoplysninger, fødselsdata, og hvilke tjenester eller produkter den registrerede har indgået aftale om. Sådanne neutrale oplysninger kan SFA eventuelt indhente fra et fælles koncernkunderegister.

Hvis der markedsføres produkter og tjenester inden for en anden produktkategori end den, som SFA og den registrerede har indgået aftale om (se første afsnit), kræves der samtykke fra den registrerede for at kunne anvende andre kundeoplysninger end de neutrale.

Den registrerede kan når som helst ved en anmodning til SFA kræve at få sit navn fjernet fra anvendelse til markedsføringsformål og dermed undgå at modtage markedsføringsmateriale.

 

Risikoklassificering af kunder og kreditporteføljer

SFA vil i henhold til gældende lovgivning behandle kreditoplysninger og andre personoplysninger til brug i systemet til beregning af kapitalkrav, kreditrisici samt andre risici. Med systemet for interne beregningsmetoder menes her SFAs modeller, arbejds- og beslutningsprocesser for långivning og kredithåndtering, kontrolforanstaltninger, IT-systemer og interne regler, som er knyttet til klassificering og kvantificering af SFAs kreditrisici og øvrige risici.

Personoplysninger til disse formål vil kunne videregives til, indhentes fra samt behandles af kreditoplysningsbureauer og andre selskaber inden for Scania-koncernen.

 

IT-system

SFAs IT- og systemdrift foretages i et vist omfang af Scania IT AB. Personoplysninger bliver herved udleveret til og behandlet af Scania IT AB inden for rammerne af de angivne formål. I forbindelse med IT- og systemdrift er Scania IT AB databehandler.

 

GPS-oplysninger og køretøjsoplysninger

SFA kan behandle data om GPS-koordinater og køretøjsoplysninger, f.eks. med det formål at spore et køretøj i forbindelse med inddrivelse. Denne foranstaltning følger af den aftale, som SFA har indgået med den registrerede.

 

Restværdi og tilbagelevering af køretøjer

SFA vil behandle og dele personoplysninger med eksterne parter, som har overtaget restværdigarantien eller andre typer af forpligtelser, samt med eksterne parter med det formål at muliggøre tilbagelevering af leasede køretøjer og udstyr. Disse samarbejdspartnere kan være selskaber inden for Scania- og Volkswagen-koncernen eller eksterne restværdigaranter.

 

Forebyggelse og offentliggørelse af strafbare handlinger – hvidvask

SFA vil behandle personoplysninger med henblik på at forebygge, udlevere, opklare og håndtere bedrageri og andre strafbare handlinger. Oplysningerne vil blive indhentet fra og videregivet til andre banker og finansielle institutioner, politi samt andre offentlige myndigheder.

SFA vil behandle personoplysninger med henblik på at opfylde undersøgelses- og rapporteringspligten i forbindelse med mistænkelige transaktioner i henhold til lovgivningen om foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorvirksomhed. SFA er forpligtet til at rapportere om mistænkelige oplysninger og transaktioner til bagmandspolitiet eller tilsvarende myndigheder i andre lande.

 

Lagring og sletning af personoplysninger

SFA vil slette eller anonymisere registrerede personoplysninger, når formålet med den enkelte behandling er opfyldt, medmindre oplysningerne skal eller kan opbevares ud over dette i henhold til lovgivningen.  

 

Den registreredes rettigheder

Den registrerede har ret til at få information om de personoplysninger, der behandles om vedkommende af SFA. Den registrerede har også ret til at anmode om berigtigelse, sletning, begrænset behandling eller til at gøre andre indsigelser mod behandlingen af personoplysningerne. Den registrerede har også ret til at få overført de personoplysninger, som den registrerede selv har givet SFA, til en anden dataansvarlig. En sådan anmodning skal efterprøves, og SFA kan være af den opfattelse, at persondatabehandlingen skal videreføres uden hensyn til den registreredes anmodning, hvis der er et formål med behandlingen og en lovlig grund. Den registrerede har ret til at anfægte behandlingen eller klage over behandlingen til Datatilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i andre lande.

I tilfælde af at en beslutning er truffet automatisk, f.eks. en kreditbeslutning, har den registrerede ret til at få en beskrivelse af de forhold, som har styret den automatiserede beslutning. Den registrerede har også ret til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, som alene begrundes med en form for automatiseret beslutningstagning.

I henhold til GDPR har hver registrerede ret til når som helst at anmode om information om, hvilke personoplysninger der behandles af SFA. Al kommunikation og samtlige foranstaltninger skal stilles til rådighed gratis. Hvis anmodninger fra en registrede er åbenbart grundløse eller urimelige, især på grund af deres gentagne karakter, kan SFA opkræve et rimeligt gebyr eller afvise at imødekomme anmodningen.

En anmodning i henhold til ovenstående skal fremsendes skriftligt og i underskrevet stand via e-mail til scaniafinans@scania.dk eller med post til:

Scania Finans, filial af Scania Finans AB, Sverige

Att.: Filip Högfeldt

Industribuen 19

2635 Ishøj