Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder
Busser og turistbusser

Scania Citywide

Batterielektrisk Køretøj

For en bedre by

Scanias batterielektriske bus er udviklet til at gøre bæredygtig og effektiv mobilitet mulig både i dagens og morgendagens moderne byer. De er trådløst opkoblet og udrustet med en lang række sikkerhedssystemer, og samtidig er de tæt på lydløse helt uden at udlede skadelige stoffer under kørslen. Rejsen mod et bedre miljø i byen starter med den fuldelektriske Scania Citywide.

En bus til effektiv drift

Sammenlignet med busser med konventionelle drivliner skal batterielektriske busser og de transportsystemer, som de skal betjene, optimeres i et langt bredere perspektiv. Ud over at kræve endnu mere præcis trafikplanlægning skal køretøjerne i trafiksystemet i endnu højere grad specificeres i forhold til driften, og den valgte batteritype skal samtidig være optimeret til den valgte ladeinfrastruktur. Den fuldelektriske Scania Citywide kan hurtigt oplades undervejs på ruten og er derfor perfekt tilpasset driftsforhold, hvor der kræves stor passagerkapacitet og maksimal driftstid.

PASSAGERKAPACITET - Bybusser med høj passagerkapacitet kan gøre et trafiksystem endnu mere effektivt og kan samtidig bidrage til lavere driftsomkostninger takket være lavere investeringer i et mindre antal busser. Scania Citywide gør det muligt for operatører at høste frugterne ved at tilbyde en teknisk passagerkapacitet på op til 105 passagerer takket være højere tilladte akseltryk, lavere chassis- og karosserivægt, forbedret sædelayout samt lavere batterivægt.

HØJ OPPETID - Reduceret stilstand og forbedret udnyttelse er nøglerne til omkostningseffektiv offentlig transport. Med hurtig opladning undervejs på ruten og en batterikapacitet, der kan dække stort set enhver byrute, kan den fuldelektriske Scania Citywide holdes i gang både dag og nat. Desuden er bussen udviklet og indrettet til hurtigt at blive serviceret og rengjort, så den ikke skal blive i garagen længere end højst nødvendigt.

En bus designet til mennesker

For komfortable og afslappende rejser

Scania Citywide er designet til at forbedre den offentlige transports image. Den har et lyst og rummeligt interiør, der også er nemt at vedligeholde og holde rent. Sammen med det meget lave støjniveau, den komfortable affjedring, det pålidelige og effektive klimaanlæg samt de indbyggede sikkerhedssytemer bidrager den til en meget positiv passageroplevelse.

En fremragende arbejdsplads

Førerpladsen i Scania Citywide er ganske enkelt i topklasse. Udviklingen af førerpladsen handlede udelukkende om at skabe det bedste arbejdsmiljø for den professionelle chauffør, når det gælder ergonomi, betjening, sikkerhed og udsyn til omgivelserne omkring bussen samt kvalitetsfølelse, opbevaringsplads samt varme- og ventilationsanlæg. Kombineret med systemer og teknologi, der giver fremragende køreeegenskaber og håndtering, giver det chaufførerne et arbejdsmiljø, de kan nyde og være stolte af.

"De fuldelektriske busser kører faktisk bedre end vores velkendte dieselbusser"

Håkan Olofsson

Trafikplanlægger og systemoperatør, Vy Buss AB

Specifikationer

 

Buslængde: 
11,5-13,2 m

Bredde: 
2,55 m

Højde: 
3,3 m

Passagerkapacitet: 
>100 (gælder for 8 batterier)

Akselkonfiguration: 
4x2

Dørkonfiguration: 
2-2-2/2-2-0/1-2-2/1-2-0

Drivline: 
El-motor (oliekølet)

~300 kW, 2.100 Nm (spidsbelastning)

~250 kW, 1.300 Nm (kontinuerligt)

2-trins gearkasse for optimalt energiforbrug

Gearskift ved 37 km/t

Batterier: 
8 eller 10 Lithium Ion-batterier, ~250 kWh eller 320 kWh

Lademuligheder: 
Inverted pantograf eller tagmonteret pantograf på op til 300 kW, senere op til 450 kW

Opladningssystem i depot:
CCS Type 2 plug-in type på op til 150 kW DC 

Map

Lad os tale forretning

Find din nærmeste forhandler

Scania Assistance

Vi er her for at hjælpe - 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Ring til os
+45 33 32 70 44
Find din nærmeste forhandler