Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Selvkørende bybusser

Pionerprojekt med selvkørende busser

Scania og Nobina, der er Nordens største aktør inden for kollektiv trafik, samarbejder om at teste selvkørende busser på almindelige ruter i Stockholm.

"Teknologien er nu så moden, at vi kan teste den i almindelig busdrift på offentlige veje. Projektet er et af de første af sin art i Europa med busser i denne størrelse," siger Karin Rådstrøm, chef for Buses and Coaches hos Scania.

"Projektet vil give os et væld af oplysninger, vi kan bruge i den videre udvikling af store, selvkørende busser inden en generel introduktion på markedet."

Forsøget bliver opdelt i to faser - den første uden passagerer og den anden med pendlere ombord. Sikkerhed er den vigtigste prioritet under forsøget, og busserne medbringer derfor en chauffør, der skal holde øje med kørslen og hjælpe passagererne.

"Hos Nobina er vi meget optaget af at udvikle, hvad vi mener bliver en vigtig del af fremtidens kollektive trafik," siger Henrik Dagnäs, administrerende direktør for Nobina Sverige.

"Forsøget vil give os stor viden og erfaring, som vi kan tage med os videre, om de praktiske aspekter af at administrere og drive selvkørende busser og give flere mennesker mulighed for at benytte sig af kollektiv trafik. Kravene til de selvkørende busser er de samme som for alle andre busser, hvad angår driftssikkerhed, personsikkerhed og driftstid."

De to Scania Citywide LF-elbusser vil blive indsat mellem det hurtigtvoksende nye boligområde Barkarby, omkring 20 km fra Stockholms centrum, og en nærliggende metrostation. Busserne skal køre på en særskilt, ny rute på 5 km med fire stoppesteder. I første omgang skal busserne være selvkørende på omkring én kilometer af turen. I forsøgets anden fase forventes det, at omkring 300 passagerer vil benytte tjenesten hver dag.

Trafik- og kontrolsystemerne for de selvkørende busser håndteres af Scania og Nobina i fællesskab.

Udviklingsprojektet er allerede startet, og forsøgsperioden skal efter planen starte i 2020. Under hele forsøget vil der blive indsamlet data om f.eks. gennemsnitshastigheder, driftstid, rettidighed, reaktion på afvigelser og passagerernes tilfredshed.

I Barkarby er der allerede flere innovative offentlige transportprojekter i støbeskeen. Området er blevet kaldt verdens mest moderne bytrafiksystem. Blandt projekterne er Europas første selvkørende elbusser i almindelig rutedrift, en metrobus-infrastruktur og nye digitale løsninger. Det hele sker i samarbejde mellem Stockholms len, Järfälla kommune og Nobina.

De selvkørende el-busser