Når nyt tøj skal designes, sker det altid helt fra bunden, på samme måde som når nye lastbiler designes. Processen foregår som med ethvert andet tøjmærke med besøg på modemesser for at få inspiration til materialer, former og farver. Derefter tilpasses det Scania-brandet.
"Vi starter med en tegning, og så udvælger vi omhyggeligt det mønster og de farver og materialer, vi vil bruge," fortæller Susanna Hansson, der er produktchef for Scania Truck Gear. Arbejdet fortsætter med adskillige test – samme procedure som med en lastbil.
Tøj baseret på brugerens feedback
For at finde ud af, hvad kunderne vil have, tilbringer designerne tid sammen med chaufførerne i lastbilen, så de kan få del i den helt rigtige fornemmelse og inspiration.
"Alt, hvad vi gør, er baseret på brugernes feedback, og hvad de ønsker og har brug for. Vi forfiner og forbedrer hele tiden vores produkter med hjælp fra chaufførerne." Det kan være ting som størrelse, design, farve og materiale. "Det er meget vigtigt at kende målgruppen, og vi har stort fokus på brugernes oplevelse af produkterne."
De tre grundtanker for en bæredygtig garderobe
Bæredygtig tilgang
Men det er ikke nok kun at opfylde kundernes ønsker. Det skal også gøres på en måde, der er bæredygtig. Hansson er konstant på udkig efter andre alternativer, når det gælder materialer.
"Vi bruger økologisk bomuld og genbrugsmaterialer, endda materialer lavet af kaffegrums, til vores tøj. Jakker er en bestseller, og alt vores tøj er fremstillet med tanke på bæredygtighed."
Den viden der er om stoffernes oprindelse er baseret på fakta. "Det er vigtigt, at vi kan spore tingene så langt tilbage som muligt, helt tilbage til bomuldsmarken, hvis det er nødvendigt."
Samarbejde hånd i hånd med ambitiøse mål
Da det er det gode samarbejde, der får tingene til at ske, er Hansson og hendes kolleger i Branding Products altid på udkig efter nye partnere, uanset om det er en leverandør eller andre virksomheder i branchen. Det handler om mere end at bevæge sig fremad. Når man samarbejder på forskellige niveauer, er det muligt at opfylde de ambitiøse mål om bæredygtighed.
"Vi er kun lige startet på denne rejse. Og der er ikke noget slutpunkt. På en måde er det virkelig spændende, at vi altid kan finde nye og bedre måder at skabe vores produkter på."