Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Scania Citywide Hybrid

Scania Citywide Hybrid-bus reducerer brændstofforbruget

Takket være lanceringen af ny og forbedret teknik på Scania Citywide Hybrid lavgulvsbus er brændstofforbruget blevet væsentligt reduceret. Ifølge de seneste tal, der er kontrolleret af uafhængige myndigheder, bruger bussen nu 19 % mindre brændstof i tæt bytrafik.

De tidligere brændstoftests blev udført i midten af 2015. Siden da har har Scania indført en stop/start-funktion, når bremserne aktiveres og dørene åbnes ved stoppestedet. Bussen kan også skifte til fuld-elektrisk tilstand med stoppet dieselmotor, når visse betingelser er opfyldt. Det gælder, når der ikke er behov for dieseldrift til f.eks. at drive trykluftkompressoren til driftsbremserne.

Disse tests udføres i henhold til en standardiset test-cyklus (Standardised On-Road Test, SORT) for bybusser, der er fastlagt af UITP, den internationale organisation for offentlig transport. Scanias SORT-tests har været overvåget af den hollandske køretøjsmyndighed RDW.

Med brændstofbesparelser på 19 % gav det et gennemsnitsforbrug på 29,49 l/100 km i bytrafik med en gennemsnitshastighed på 12 km/t, dvs. i meget tæt trafik. Med en gennemsnitshastighed på 18 km/t var brændstofforbruget 28,11 l/100 km, 8 % mindre end ved testen i 2015. Ved en gennemsnitshastighed på 25 km/t endte de nye forbrugstal på 28,2 l/100 km, dvs. 4 % under 2015-tallet.

"Scania Citywide Hybrid har vist, at den er velegnet både til by- og forstadstrafik," siger Anna Forsberg, produktchef for City & Surburban Bus i Scania. "Vi ved, at befolkningstilvæksten i verdens store byer ikke sker i bymidterne, men derimod i forstæderne. Denne bus er perfekt til disse driftsforhold."