Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Sikkerhed for chauffører ved bykørsel

Scanias chaufføruddannelse, der er skræddersyet til chaufførernes kørselsområde, giver distributionschauffører værdifulde tips til at klare den stressede hverdag i byens travle trafik.

I 2017 var ca. 50.000 langturschauffører tilmeldt Scanias uddannelses- og coachingprogram, der bidrager til forbedret kørestil og reduceret brændstofforbrug. Dette succesrige program er nu blevet udvidet til andre typer kørsel og kendes i dag som Scanias skræddersyede chaufføruddannelse.

"Uddannelse og coaching af distributionschauffører adskiller sig væsentligt fra langturssegmentet, hvor det primært handler om brændstofbesparelser. I tæt bytrafik med gentagne starter og stop er brændstoføkonomien stadig vigtig, men det er ikke det vigtigste område at fokusere på. Sikkerhed er det vigtigste fokusområde," forklarer Tommy Durlind, der er udviklingsansvarlig for chaufføruddannelse hos Scania. 

Chaufførens forudseenhed kan spare brændstof

Den konstante aktivitet af andre biler, busser, cyklister og fodgængere omkring lastbilen gør, at en distributionschauffør aldrig kan slappe af. Chaufføren skal være på vagt og manøvrere i et miljø af uforudsigelige cyklister og uopmærksomme fodgængere, der kan dukke op hvor som helst og når som helst uanset færdselsreglerne.

Samtidig skal chaufføren overholde snævre leveringsterminer på trods af den konstante risiko for forsinkelser fra myldretidstrafik og uforudsigelige trafikpropper. At undgå myldretidstrafik morgen og eftermiddag er umuligt især ved distributionskørsel, hvor butikkernes hylder konstant skal fyldes op med friske varer.

"Mit råd er, at konstant holde øje med trafikken i sidespejlene og samtidig køre stille og roligt på trods af det stressende trafikmiljø," siger Durlind. "Ved at være forudseende kan chaufføren nå at reducere farten før rødt lys, så det når at skifte til grønt og dermed undgå at bremse. Det sparer brændstof."