Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

PÅ EN MISSION

Scanias transportlaboratorium

På sporet af en Euro 6, der slår alle rekorder

I arbejdet med at teste nye køretøjer og lære mere om de forhold, chaufførerne arbejder under, tilbagelægger Scanias transportlaboratoriums køretøjer imponerende afstande. Rekordkøretøjet er en del af en vognpark på 35 køretøjer, der drives af transportlaboratoriet, som er et af Scanias værktøjer til indsamling af autentiske data fra transportbranchen.

Køretøjerne i laboratoriets vognpark spænder fra en G 280 til en R 730 og bruges til at transportere fx gearkasser og motorer fra Scanias produktionsenheder i Södertälje, Sverige til Zwolle i Holland. Den tilladte totalvægt for køretøjer i vognparken er i gennemsnit 35 tons, og vægten varierer imellem 22 tons og 78 tons.

Scanias transportlaboratorium er et fuldt ejet datterselskab af Scania men drives som en uafhængig transportvirksomhed. Den administrerende direktør er Anders Gustavsson. "Vores mission fra Scanias afdeling for forskning og udvikling er hurtigt at generere driftsdata på nye køretøjer," forklarer Gustavsson. "De indsamlede data anvendes derefter til yderligere at forbedre Scanias produkter og transportløsninger."

Gustavsson bemærker, at det gennemsnitlige brændstofforbrug for R-580 har været 29,8 liter pr. 100 km.

Scania beskæftiger ca. 100 chauffører, der holder transportlaboratoriets vognpark kørende 24 timer i døgnet og gør det muligt for laboratoriet at opfylde sin vigtige mission. Afstanden mellem Södertälje og Zwolle er omkring 1.300 kilometer, og fire til seks chaufførerne arbejder på skift med at få arbejdet gjort. Hvert enkelt køretøj kører ca. 10.000 kilometer hver uge, og vognparkens oppetid er tæt på 100 procent.

Cem Kizilkaya er Vehicle Manager for Scanias transportlaboratorium. "Driften af en virksomhed som denne kræver omfattende chaufførplanlægning, og vi har en fremragende metode til at styre det," siger han.

Den japanske transportvirksomhed Transweb har studeret laboratoriets planlægningsværktøj og fandt det så effektivt, at de kopierede det. Chauffører og ledere fra Transweb har nu besøgt Scanias transportlaboratorium ved tre lejligheder for at lære mere om effektivt kørsel af lastbiler og drift af en vognpark.

Man kunne måske forledes til at tro, at de professionelle chauffører, der arbejder for Scanias transportlaboratorium, var ligeglade med, hvilken lastbil de får tildelt. Men selv her er V8'eren konge. "De fleste af lastbilerne er opkaldt efter deres nummerplade, med undtagelse af R 730," siger Kizilkaya. "Selv for erfarne chauffører er det at køre en V8-lastbil noget helt specielt."

  • rich-text-image Kilometertælleren forventes at ramme 900.000 kilometer i oktober 2015, hvilket næsten med garanti gør en Scania R 580 ejet af Scanias transportlaboratorium til verdens mest berejste Euro 6 V8-lastbil.
  • rich-text-image Annette Lindström har tre årtiers erfaring som chauffør, de seneste fem fra Scanias transportlaboratorium.

Forskning på farten

FEM SPØRGSMÅL

Annette Lindström er en af næsten 100 chauffører, der arbejder for Scanias transportlaboratorium, virksomhedens forskningsafdeling til indsamling af autentiske data fra transportbranchen. Det lykkedes Legend at fange Lindström, inden hun kørte ud på en opgave i en R 580.

  1. Hvordan er det at arbejde for Scanias transportlaboratorium forskelligt fra at arbejde for andre langturstransportvirksomheder?

    Der er stor forskel. Jeg har kørt siden 1986 og har masser af erfaring med transportbranchen, og jeg har nu arbejdet for transportlaboratoriet i fem år. Det, der gør arbejdspladsen så speciel, er, at det er sjovt at være involveret i udviklingen af branchen via den forskning, der udføres her.

    Sikkerheden er også i top, når man kører for transportlaboratoriet. Jeg har altid adgang til fantastisk assistance, hvis noget skulle ske. Og her er en konstant gennemstrømning af nye køretøjer, hvilket gør at der ikke er to dage, der er ens. Det har taget et stykke tid at vænne sig til denne nye måde at arbejde på. F.eks, hvis jeg kører sydpå fra Sverige, får jeg et nyt køretøj næsten hver dag på vejen til Holland, hvilket har været fantastisk. Før i tiden kørte jeg selvfølgelig altid i det samme køretøj.
     
  2. Hvordan er det at køre en 31,5 meter lang lastbil sammenlignet med de normale 25,25 meter?

    Det gør i virkeligheden ikke den store forskel, så længe jeg kører ligeud. Jeg bemærker primært længden, når jeg holder ind til siden for at tage en pause. Jeg er nødt til at overveje, hvor jeg kan finde plads til de mere end 31 m, som jeg kører med, og det kan være en udfordring på nogle parkeringsområder.

  3. Hvordan er det at køre V8-lastbiler?

    Det er fantastisk. De kan klare mere, noget jeg især bemærker, når jeg kører op ad bakke. I dag mister selv dobbeltlastede lastbiler ikke så meget fart. Jeg håber rigtig meget, at jeg snart får lov til at køre en R 730. Den ser jeg virkelig frem til at prøve.

  4. Du har modtaget yderligere uddannelse på transportlaboratoriet. Har det påvirket din kørsel, og, hvis det er tilfældet, på hvilken måde?

    Det, jeg især har lagt mærke til, efter jeg blev ansat hos Scania, er det store fokus på økonomisk kørsel. Før det var det bare fuld fart frem, men med nutidens højere krav udfordrer du konstant dig selv til at køre på en mere økonomisk og miljøvenlig måde.

  5. Du kører også V8'er, når du ikke er på arbejde, en Oldsmobile fra 1960. Hvordan er det?

    Min Oldsmobile Cabriolet er min store hobby og min øjesten. Jeg arbejder konstant med at restaurere hende, og i år skal jeg også have lavet et par ting, blandt andet opfriskning af lakken og udskiftning af indtrækket. Jeg er tit ude at køre i min fritid, og til sommer skal jeg til Tallinn med et par venner, hvor vi skal cruise.
"Jeg får et nyt køretøj næsten hver dag på vejen til Holland, hvilket har været fantastisk."

Fakta

Annette Lindström, chauffør hos Scania Transportlaboratorium
Alder: 56
Familie: fire børn og to børnebørn
Interesser: gamle amerikanske V8'ere, katte og familien.