Scania AXL
En fuldt autonom konceptbil
Vi introducerer det seneste medlem i vores selvkørende familie: Scania AXL, en helt selvkørende koncept-lastbil uden førerhus.
I hvad der udgør endnu en milepæl i udviklingen af selvkørende, tunge køretøjer, har en gruppe af Scania-eksperter på forskellige områder slået sig sammen og udviklet en koncept-lastbil, der selv uden et førerhus er bygget af komponenter fra vores modulsystem.
Da mange forskellige industrier søger at effektivisere deres transporter og gøre dem mere bæredygtige, bliver selvkørende køretøjer i stigende grad overvejet som vejen frem. Miner og store, lukkede byggepladser er eksempler på områder, hvor selvkørende køretøjer kan komme i spil, da områderne er velafgrænsede og nemmere at kontrollere.
Et vigtigt skridt i retning af fremtidens transport
Med Scania AXL koncept-lastbilen tager vi et markant skridt fremad mod fremtidens smarte transportsystem, hvori selvkørende køretøjer vil indgå helt naturligt. Vi vil fortsat bygge og lede koncepter som dette for at vise, hvad det er muligt at gøre med dagens teknologi.
For selvkørende køretøjer er softwaren på mange måder vigtigere end hardwaren. Scania AXL styres og overvåges i et meget kontrolleret, intelligent miljø. I f.eks. miner støttes de selvkørende transporter af et avanceret logistiksystem, der fortæller køretøjet, hvordan det skal opføre sig.
"Vi har allerede selvkørende lastbiler i drift hos nogle af vores kunder. Hidtil har de dog af sikkerhedshensyn været udrustet med et førerhus med plads til en chauffør, der kan gribe ind om nødvendigt. Scania AXL har ikke et førerhus med plads til en chauffør, og det ændrer situationen markant", siger Claes Erixon, chef for forskning og udvikling på Scania. "Udviklingen af selvkørende køretøjer har taget store skridt fremad i de senere år. Vi har endnu ikke løsninger på alle udfordringer, men ved hjælp af koncept-lastbiler som Scania AXL opnår vi nye gennembrud og lærer nyt med stor hastighed."
Forbrændingsmotoren, der sørger for fremdriften i koncept-lastbilen, er et godt eksempel på, hvordan velkendt og ny teknologi blandes. Motoren drives selvfølgelig af bæredygtigt biobrændstof.
Takket være den robuste konstruktion og de overlegne egenskaber klarer Scania AXL nemt det barske miljø, som miner og store byggepladser udgør. Et nyt, intelligent frontmodul erstatter det traditionelle førerhus, men selv uden førerhus er det let at se, at koncept-lastbilen er en Scania.
Mød ingeniørerne
I mange henseender fik ingeniørerne til opgave at udvikle konceptbilen Scania AXL ind i ukendt område. For de fleste har det at bygge den autonome lastbil været den største udfordring i deres professionelle liv.
Eric Falkgrim
"Vi har lært meget, og jeg tror, at der nu er den udbredte indsigt i, at det er meget sværere, end mange oprindeligt indså at udvikle et sikkert selvkørende køretøj til forskellige applikationer i forskellige miljøer," siger Eric Falkgrim, projektleder for Scania AXL.
Magnus Granström
Udviklingsingeniør Magnus Granström var en af dem, der udviklede softwaren til frontmodulet. "I software-termer har den største udfordring været at sikre, at konceptbilen er tilstrækkelig sikker til at blive kørt uden et rat. I det væsentlige har rattet været den forholdsregel, hvormed et chauffør kan gribe ind, hvis noget går galt. Når vi ikke har det, skal systemet simpelthen fungere perfekt,” siger han.
Carl Wettergren
Udviklingsingeniør Carl Wettergren har været involveret i hele Scania AXL-projektet. "Et af de tidlige spørgsmål var, i hvilket omfang frontmodulet kunne blive udsat for bevægelse. Målet var, at kameraer og sensorer skulle indbygges i modulet, og vi havde lange diskussioner om, hvordan disse skulle forbindes til chassiset."
Pierre Jacobsson
Seniormekaniker Pierre Jacobsson siger, at Scania AXL under sin udvikling undertiden blev hejst i aksel-stativer for at forhindre, at lastbilen bevægede sig ukontrolleret. Han er meget tilfreds med slutresultatet.
”For to år siden så vi nogle grove skitser af, hvordan lastbilen kunne se ud, og det virkede meget mærkeligt. Dette var noget helt nyt for os. Men resultatet er langt mere cool end det. Det er modigt, det er virkelig fedt."