Scania er klart førstevalg hos de fleste brandvæsner i Sverige. "Det er delvist på grund af Scanias kollisionstest, vi ikke kan gå på kompromis med sikkerheden, når vi arbejder for at redde andre folks liv," siger Henrik Jarméus, chef for Södertörns Brandvæsen i Södertälje.
Jarméus og hans kolleger fik mulighed for at afprøve det nye CrewCab, inden det blev lanceret, og det første kig på det camouflerede mandskabsførerhus så ud til at gøre en grå og kedelig regnvejrsdag meget mindre grå og kedelig for brandfolkene.

Ergonomi
Samori William, Stefan Rosén, Joel Rang, Asbjörn Bing og Henrik Jarméus fra Södertörn Brandvæsen var ivrige efter at prøve det nye CrewCab under opsyn af en ekspert i ergonomi fra Scanias tekniske center. "Vi har brug for vurderinger fra fagfolk, der bruger mandskabsførerhuse i hverdagen," siger Daniel Lundkvist fra Scanias afdeling for ergonomi.
"Alle har deres egen måde at stige ind og ud af lastbilen," siger Jarméus. "Det bliver en vane."
Bedre udsyn
Rang opdager, at det i det nye førerhus er lettere at lukke døren hurtigt, når man har fat i grebet. "Grebet er nødvendigt, når du skal hurtigt ind med tungt udstyr", siger han.
Bing anvender grebene flittigt, hvilket gør det lettere og hurtigere at komme ind og ud af CrewCab-førerhuset. "Det er også en måde at undgå skader og nedslidning, når vi slæber tungt grej som iltflasker og andet udstyr på ryggen," siger han.
I mellemtiden afprøvede William og Rosén de nye sikkerhedsseler. "Førerhuset føles mere luftigt," siger Rosén. "Rummeligheden er større," siger William. De bemærker også, at de har bedre udsyn gennem forruden end i deres nuværende brandbil.
Smarte løsninger
Derefter afprøver Rosén, William og Rang det nye bænksæde, der er udviklet til at gøre det mere komfortabelt under en udrykning. "Vi kan sidde med lige ryg, selv om vi har alt udstyret på ryggen," siger William.
"Nogle af løsningerne er virkelig smarte som f.eks. lys på trappen," siger Jarméus, da han stiger ind i det nye CrewCab. "Det hjælper virkelig under visse vejrforhold."
"Vores vigtigste brandbil er en Scania," fortsætter han. "Den er altid klar til indsats og er velegnet til de fleste krisesituationer, uanset om det er en brand eller en bilulykke."
Alarmen går, og fire brandfolk samt chefen skynder sig ind i brandbilen. Nu skal den bevise sit værd.
"Indtil videre er vi er alle meget tilfredse med kvaliteten," siger Jarméus. Med 1.500 krisesituationer hvert år i Södertälje-området, er dét vigtigt.
Skræddersy dit CrewCab
Scania CrewCab kan bestilles med de fleste versioner af Scanias 7-, 9- og 13-liters motorer kombineret med enten Allison automatgearkasse eller Scanias egne gearkasser inkl. Scania Opticruise. Chassiser til større totalvægte kan også bestilles med en elektrisk styret støtteaksel (6×2*4) direkte fra fabrikken.