Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

KRAFTFORSYNING TIL ARENAER

Elektricitet fremstillet af Scania

Garanti for energifyldte arenaer

Energivirksomheden A Geradora leverer elektricitet til fire VM-arenaer og sikrer en jævn strømforsyning med hjælp fra Scania.

VM-arenaerne i Fortaleza, Natal, Salvador og São Paulo vil være værter for i alt 14 kampe, og i alle 14 tilfælde leveres energien af A Geradora. Virksomheden stiller 60 stykker udstyr, herunder generatorer, lystårne og luftkompressorer, samt et hold på 40 personer til rådighed.

"Vi glæder os allesammen til at komme i gang," siger José Candido Terceiro Jr., forretningsdirektør for A Geradora. "Vi er rigtig spændte og helt opslugte af VM-stemningen i Brasilien."

Erfarne eksperter

A Geradora har stor ekspertise i at levere energi til store sportsbegivenheder. "Vi arbejdede på Confederation Cup med alle udsendelser og overlay-services til fire ud af de seks stadioner, der deltog," fortæller Terceiro og tilføjer, at han håber, at virksomheden også bliver leverandør af energi til OL 2016, i Rio de Janeiro.

Til det aktuelle arrangement vil virksomheden kun levere udstyr i forbindelse med overlay – midlertidige anlæg, der yder støtte til stadionerne, såsom presselokaler og køkkener. Tv-transmissioner håndteres af nogle andre. Energibehovet for hvert stadions back office løber op i ca. 20 megawatt, hvilket svarer til energibehovet for en by med 15.000 indbyggere.

Terceiro fortæller, at opstillingen af generatorsystemerne vil tage cirka to uger. A Geradoras katalog består af mere end 5.000 enheder (herunder 600 Scania-motorer), og Terceiro er overbevist om, at virksomhedens succes, hvad angår store arrangementer, i høj grad skyldes deres teknologisk avancerede generatorer. "Vi føler os meget motiverede og beærede over at få lov til at deltage i så vigtig en begivenhed som VM," siger han.