Et skræddersyet eksempel
Denne lastbil med kroghejs er et godt eksempel på en optimal løsning. Den er skræddersyet til en én-bils vognmand, der har brug for maksimal fleksibilitet for at kunne påtage sig så mange forskellige opgaver som muligt. Vedligeholdelse og reparation udføres af det lokale Scania-værksted, og de er i markedet til en skræddersyet finansieringsløsning, der passer til virksomedens varierende likviditet.
Udsyn. Scania giver et fremragende udsyn takket være den fremrykkede førerplads, det sænkede instrumentpanel samt forbedrede rudearealer både fremad og til siderne. Ved at specificere førerhuset med bagrude bliver håndteringen af kroghejset nemmere, og det gavner sikkerheden.
Kofanger Den stålforstærkede kofanger, der stikker lidt længere frem end normalt, er perfekt til denne type køretøj, fordi den beskytter forlygterne.
Gearkasse Den nye Scania Opticruise med valgfri manuel og automatisk kobling er velegnet til kroghejs-biler og giver en markant forbedring, når det gælder hurtige gearskift under manøvrering og ved håndtering af kroghejset.
Chassis. Denne 6x4 forvogn med fuld luftaffjedring byder både på fremragende vejgreb og komfort. Vores chassiser leveres komplet forberedte med for-stansede huller, monteringsbeslag, præcist afmålt bageste overhæng og forberedte el-tilslutninger til opbygningen for blot at nævne nogle.
Serviceydelser. Vi tilbyder fleksibel finansiering med fokus på skræddersyede afdragsordninger fra 4 til 6 år afhængig af udbetaling, så vi kan optimere skattebetaling, budgetter og de samlede finansieringsomkostninger. En reparationskontrakt inkl. fleksible serviceplaner med variable serviceintervaller til en fast månedlig betaling er klart anbefalelsesværdig.
Udvalget
Få styr på dine prioriteringer
Mens driftsforholdene i din virksomhed naturligt vil påvirke dine prioriteringer og valg, har transportbranchen nogle velkendte fokusområder til fælles.
Produktivitet
For nogle betyder det at køre med tungere læs, og for andre betyder det at nå en ekstra levering. Uanset hvordan du definerer produktivitet, kan vi skræddersy en løsning, der forbedrer din.
Oppetid
Ved at kombinere robuste kvalitetslastbiler med en række effektive værkstedsydelser kan vi tilbyde en samlet løsning, der sikrer og forbedrer din oppetid.
Partnerskab
Vi har gjort det til vores forretning at forstå din. Det er derfor, vi har udviklet en række finansierings- og forsikringsløsninger, der kan skræddersys til dine behov.