Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET

Vi tager føringen

Hos Scania betragter vi perfektion som en lang proces af konstante forbedringer. I arbejdet med at forbedre den samlede effektivitet vender vi enhver sten. Resultatet er prisvindende præstationer. Forbedret motorteknologi, reduceret luftmodstand og rullemodstand i kombination med smarte services og nyttige hjælpeværktøjer giver dig brændstoføkonomi, som ingen anden kan matche - uanset dine kørselsopgaver.

Hos Scania er produktudvikling en løbende proces. De prisvindende køretøjer, som vi leverer i dag, er resultatet af næsten hundrede års omhyggeligt udviklingsarbejde med finpudsning af selv de mindste detaljer i aerodynamik og ergonomi. Vi har vendt alle sten i vores bestræbelser på at udvikle det optimale køretøj - fra kølergrillen til baglygterne. Faktisk har vi endda finpudset undersiden af køretøjet for at minimere uønsket turbulens og luftmodstand.

Scanias modulære forbrændingskoncept er udviklet for at maksimere dit potentiale for maksimal brændstofeffektivitet og minimal CO2-udledning samt sikre et imponerende drejningsmoment. Vi er meget stolte af vores ambition om altid at være et skridt foran, når det handler om motorteknologi, og vi udvikler alle de vigtigste nøglekomponenter under eget tag.

Vi overvejer alle aspekter, når vi skal forbedre din brændstoføkonomi

Der er ingen universel løsning, når målet er at opnå optimal brændstofeffektivitet. Vi fastholder en tæt kontakt med vores kunder, så vi kan skræddersy individuelle løsninger og træffe de smarte valg på alle områder - fra software til hardware. Med hundrede års erfaring med teknologisk udvikling kombineret med konkret viden og erfaring fra mere end 400.000 opkoblede Scania-køretøjer gør vi dig i stand til at udnytte styrken ved de rigtige specifikationer med de unikke løsninger i vores smarte services. Resultaterne viser, at du opnår forbedret brændstoføkonomi og reducerede driftsomkostninger.

ACTIVE PREDICTION MED ECOROLL - Active Prediction anvender GPS-data til at forudse vejens forløb og tilpasse hastighed og gearskift efter forholdene længere fremme. Ved løbende at udføre smarte beregninger undervejs er det bevist, at systemet er et effektivt hjælpeværktøj for dine chauffører med potentiale til at reducere brændstofforbruget med op til 2 %.

OPTICRUISE GEARKASSE - Dette automatiserede gearskiftesystem har bevist sit værd ved at reducere brændstofforbruget og forbedre kørekomforten ved at spare chaufføren for hele tiden at skulle koncentrere sig om omdrejningstal og gearskift. Opticruise-gearkassen kan leveres med fire forskellige gearskifteprogrammer (Standard, Eco, Power og Off-road), så chaufføren kan fokusere på trafikken og køreforholdene.

SCANIA DRIVER SUPPORT - Et system der i realtid giver chaufførerne feedback om sikkerhed og brændstoføkonomi samt en komplet oversigt over turene, når de er gennemført.

HJÆLP DIN MEST VÆRDIFULDE RESSOURCE - Dine chauffører er din mest værdifulde ressource, når det gælder om at reducere brændstofforbruget og minimere stilstanden. Det er på denne baggrund, at vi har udviklet en række services og hjælpeværktøjer, der kan hjælpe netop dem. Scania Driver Training og Coaching er veldokumenterede værktøjer, der kan gavne både erfarne og mindre erfarne chauffører, og som nemt kan skræddersys efter netop dine behov.

SCANIA DRIVER TRAINING OG COACHING - Kan skræddersys til forskellige fokusområder og dermed hjælpe chaufførerne til at præstere bedst muligt. Resultatet er større trafiksikkerhed, forbedret brændstoføkonomi og mindre miljøbelastning.

CHAUFFØREVALUERINGSVÆRKTØJ - Opfølgning og tilbagemelding er afgørende for at kunne identificere potentielle forbedringsområder på chaufførernes kørestil. Scania chaufførevalueringsværktøj analyserer og sammenligner hver enkelt tur med andre ture, der er kørt under tilsvarende forhold. Kørestilen evalueres efter en række parametre som tomgang, udrulning og forudseenhed, så dine chauffører gennem Scanias Fleet Management App og online-portalen kan modtage værdifuld feedback med anvisning på forbedringsmuligheder.

SPAR 10 % BRÆNDSTOF

Sænk hastigheden fra 90 til 80 km/t.

MÅL: 20 % UDRULNING

Spar brændstof ved at rulle 20 % af tiden på langtur.

EKSPERTRÅDGIVNING

Akseljustering, dæktryk, spoilerjustering - hold din lastbil så brændstofeffektiv som muligt med Scanias ekspertrådgivning.