Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

MODULÆRT PRODUKTSYSTEM

Manden bag modulsystemet

Selv om det er umuligt at udpege enkeltpersoner som initiativtagere til Scanias meget beundrede modulopbyggede produktsystem, er der ingen tvivl om, at virksomhedens første tekniske direktør, Sverker Sjöström, spillede en vigtig rolle.

I begyndelsen af 1950'erne lod Scania-Vabis' komponent- og materialeleverancer fra Tyskland og andre steder meget tilbage at ønske. Situationen blev så kritisk, at Scania-Vabis måtte indstille meget af sit udviklingsarbejde af nye motorer og kørtøjer. Komponenter var forkert dimensioneret, og materialer var fejlbehæftede eller dårligt testet, hvilke førte til under- eller overdimensioning af reservedele og komponenter.

For at overkomme kvalitetsproblemerne henvendte Scania-Vabis sig til Sverker Sjöström, en nyansat 27-årig PhD i teknisk fysik fra Den Kongelige Tekniske Højskole i Stockholm og ekspert i materialestyrker.

Sjöström begyndte systematisk at undersøge de belastninger, som lastbiler udsættes for i praktisk drift.

"Resultaterne af disse målinger vendte ofte op og ned på de gængse opfattelser af, hvordan styrken i en given komponent skulle dimensioneres", sagde Sjöström i en interview i 2004. "Dengang var den beregningsmæssige praksis baseret på beregning af styrken af en komponent ved statisk belastning uden at tage den faktiske brug med i betragtning. Vi var nødt til at genoverveje dette."

"Det fremherskende synspunkt dengang var f.eks at have en bagtøj for hver motorstørrelse uanset anvendelse. Ifølge vores nye resultater var dette helt forkert. Motoreffekten havde næsten ingen indflydelse. Det var den tilladte totalvægt og de topografiske forhold på den valgte transportrute, der udgjorde de vigtigste dimensioneringsfaktorer."

I 1961 blev Sjöström Scania-Vabis' første tekniske direktør. Fra 1960 og fremover steg lastbilproduktion dramatisk, og Scania-Vabis eksporterede en stigende andel af sine produkter. I mellemtiden blev lastbiler stadig mere komplekse. Kunderne blev mere og mere krævende, og lastbiler skulle ofte anvendes til helt nye opgaver.

"Dette skabte et behov for klassificering af forskellige anvendelsesområder for lastbilerne," sagde Sjöström. "Med omhyggeligt afbalancerede niveauer for styrken på de forskellige komponent kunne vi derefter tilfredsstille kundernes varierende behov med et begrænset antal komponenter. Dette førte også til en vægtreduktion på det færdige produkt."

Scanias konkurrenter fremførte, at det var umuligt at skabe et effektiv modulsystem, men Scanias fokus på de tunge køretøjer var afgørende. Efterfølgende fremskridt var baseret på konstruktive samarbejder inden for virksomhedens forsknings- og udviklingsafdelinger.

"Sammen har vi udviklet GPRT-programmet med vores produktionsenheder for førerhuse og chassisrammer. Konceptet begyndte at tage form i slutningen af 1960'erne, da vi arbejdede på de nye førerhuse. Vi nået til enighed: Hvis vi kunne producere et helt nyt lastbilprogram, hvordan skulle det se ud?"

Den første model i den nye fuldt modularisede lastbilserie var T-modellen med snude, der blev præsenteret i april 1980.

Den nye serie var opdelt i tre chassisklasser: M (medium), H (heavy) og E (Extra heavy) baseret på lastbilens anvendelsesområde.

Den nye lastbilserie opnåede, hvad der næsten kunne kaldes perfektion i forhold til modulsystemet. Med et begrænset antal hovedkomponenter kunne Scania skabe et næsten ubegrænset antal lastbilvarianter, der var tilpasset til individuelle kunders særlige behov.