Kan du se dig selv som IT-supporter?
Som IT-supporterelev vil du opnå en bred viden om IT, så du kan finde fejl og se sammenhænge mellem de forskellige systemer. Derudover vil du lære at opbygge, vedligeholde og optimere netværksløsninger. I administrationen vil du arbejde på tværs af koncernen og være i løbende kontakt med flere afdelinger.
Stiholts IT-support udannelse er tilrettelagt i et tæt samarbejde mellem uddannelsesstederne og Stiholt.
Uddannelsens forløb
Uddannelsen tager typisk mellem 3 og 5½ år ved ordinært forløb, og ca. 6 år, hvis du vælger EUX-forløb. Uddannelsen består af et grundforløb og et hovedforløb med IT-supporter som speciale. På hovedforløbet er du skiftevis på skole og i lære hos Stiholt. Langt den største del af tiden foregår hos Stiholt, hvor du får tilbudt en mentor, der hjælper dig på vej i det daglige.
Du skifter mellem skole og arbejdsplads og bliver en vigtig del af et team, der sikrer drift og fejlsøgning. Du lærer at løse konkrete tekniske problemer fra dag 1 – installationer, brugeroprettelser, fejlretning, opdateringer og support bliver din hverdag.
Vi tager også gerne EUX elever.
Som IT-supporter lærer du bl.a. at...
- Finde fejl og se sammenhænge mellem de forskellige systemer
- Opbygge, vedligeholde og optimere netværksløsninger