Det ser ud som om, at du er placeret i .
Gå til dit Scania-marked for mere information.
Danmark
Land
Produktionsenheder

Elektriske veje

Sådan virker de

E-motorveje

Nul CO2-udslip, mere støjsvage køretøjer, gode køreegenskaber og ingen udstødningsemissioner. Konstant opladning på de elektriske veje udgør et kæmpe potentiale for den tunge transport.

På en tætpakket motorvej nærmer en lastbil med anhænger sig et langt stykke med master i højre side. Køretøjets sensor registrerer, at vejbanen nu er udstyret med en elektrisk køreledning, og chaufføren trykker på en knap for at hæve pantografen, der er monteret på førerhusets tag. På få sekunder bliver førerhuset næsten helt stille: Forbrændingsmotoren er stoppet, og elmotoren driver nu køretøjet.

En ren, sikker og effektiv teknologi

For få år siden var tanken om, at eldrevne lastbiler skulle kunne køre side om side med personbiler på almindelige motorveje en fjern fremtidsdrøm. Men i dag er der adskillige projekter i gang i Europa, der tester og evaluerer den rene, sikre og effektive teknologi.

Regeringer og myndigheder i Tyskland, Italien og Sverige støtter aktivt forskningsprogrammer med det ultimative mål om at skabe en elektrificeret infrastruktur, der skal dække dele af motorvejsnetværket i Europa med den grønne teknologi.

”Elektrificering af køretøjer udvikler sig hurtigt”

Som Scania ser det, vil det ikke vare længe, før vi når det punkt, hvor elektrificeringen af tung transport bliver en sund investering for transportvirksomhederne. Men i takt med at Scania løbende investerer i og udvikler elektrificerede løsninger, forfølger Scania også andre og mere umiddelbare veje til at opnå en bæredygtig transport.

Claes Erixon, Scanias vicedirektør for R&D, fortæller, at Scania betragter de elektriske veje som en af de lovende teknologier, der kan skabe en bæredygtig fremtid for langturstransporten.

"Elektrificering af køretøjer udvikler sig hurtigt, og takket være de miljømæssige, sociale og driftsøkonomiske fordele vil elektrificering spille en vigtig rolle i skiftet til et fossilfrit transportsystem," siger han.