Denmark

Meyer kører renere og mere stille med 7-liters motor

Som specialist i transport af temperaturfølsomt gods i byerne har Meyer Logistik haft en P 280 fra Scanias nye lastbilgeneration i drift i mere end et år. "Den er så stille, at kunderne ofte spørger, om den er elektrisk," siger flådechef Andreas Wurda.

Familievirksomheden, der er baseret i den tyske Rhin-Main region, har ry for at være nytænkende inden for bydistribution til fødevarebutikker og blev udvalgt som testkunde for Scanias nye 7-liters motor.

Førende i innovation

Meyer stoler på innovative motor- og køretøjsteknologier i sin daglige drift.

"Vi investerer i innovation for at fastholde vores førende position i branchen," siger Wurda.

"Med den nye 7-liters motor i den nye Scania har vi fået en lastbil, der er mere støjsvag og forurener mindre. Vi anvender især lastbilerne på ruter med trafikrestriktioner som f.eks. ved tidlige morgenleveringer i bycentre. Chaufføren vælger denne lastbil, fordi den er mere støjsvag. Chaufføren kan arbejde i fred uden at forstyrre borgerne. Så enkelt er det," forklarer Wurda.

Scanias 7-liters motor letter byrden

Med Scanias nye, lettere P 280-model har Meyer forbedret både brændstoføkonomi og nyttelast ved bydistribution. Virksomhedens målsætning er at transportere så meget gods som muligt i et enkelt køretøj ad den kortest mulige rute. Det kræver en høj grad af koordinering og en moderne flåde af mange forskellige typer køretøjer.

Ifølge Andreas Wurda råder Meyer Logistik over en flåde på ca. 1.200 lastbiler, hvoraf ca. 1.000 er i Tyskland. Og med en så stor flåde er potentialet for at reducere emissionerne gennem motor- og flådeoptimering enormt.

SCANIA_TF_02

Investering i en bæredygtig fremtid

"Som flådechef hos Meyer Logistik er jeg meget tilfreds med den nye Scania med den nye motor, fordi den både er renere og mere stille," siger Wurda.

For en innovativ virksomhed som Meyer handler det om mere end bare forretning. "I fremtiden bliver liv kun muligt, hvis vi udleder færre emissioner," siger han.

"Så det har virkelig stor betydning for os at investere i innovation og tage ansvar".

"Jeg er overbevist om, at vores største udfordring er og vil være at udlede endnu færre emissioner".

Andreas Wurda

Flådechef, Meyer Logistik